World Cruise 2019

Rasmus og jeg har i flere år drømt om, at tage på en jordomsejling. Dette er endelig blevet en realitet og vi sejler afsted på et krydstogtskib fra Venedig d. 5. januar 2019 og kommer først hjem til foråret den 27. april 2019.

Jeg vil derfor undervejs skrive om vores tur til dem der har lyst til at følge med og som logbog. De nyeste indlæg kan læses under forsiden, men bliver også lagt under fanen World Cruise 2019, hvis man vil læse længere tilbage.

På ruten kommer vi bl.a. til Brasilien, hvor vi håber at se Cristo Redentor (Kristus Frelseren) i Rio de Janeiro. I Sydamerika kommer vi også til forskellige byer i Argentina og Chile, hvor især Påskeøen/Rapa Nui er noget vi glæder os til. Videre på ruten kommer vi også til Fransk Polynesien, Australien, Indonesien, Singapore, Indien, Oman og mange flere!