Europatur – Fakta

Europatur – Fakta

5. august 2022 Slået fra Af Nadia Hansen

I sommeren 2019 havde vi én af vores bedste ture. Det var en rundrejse i Europa i egen bil.

Grundet pandemien har det først givet mening at dele dette indlæg nu, hvor det igen er muligt at rejse og tage på bilferie. Så jeg håber, det stadig kan bruges til inspiration.

Til dem der ikke er til lange beretninger og måske gerne bare vil have de praktiske oplysninger til deres egen tur, starter jeg med dette indlæg. Hvis der så, er et eller flere af de steder, man ønsker at læse mere om, så kan man læse en mere uddybende beskrivelse om selve turen i et senere indlæg.

Vi var frie på turen til at køre hvorhen vi ville og det kan klart anbefales! Vi havde ikke bestilt hotelværelser hjemmefra. Nu hvor der er kommet fri data i Europa kunne vi bare bestille noget på vejen. Det betød, at vi ikke behøvede at skynde os, for at nå frem til noget og kunne køre videre når vi ville eller blive længere. Vi havde et telt med for en sikkerheds skyld, men fik ikke brug for det.

Turen har været en drøm jeg længe har haft. Hver gang jeg så eller hørte om noget spændende eller flot i Europa, jeg gerne ville se eller prøve, skrev jeg det ned på en samlet liste. Sammen med Rasmus planlagde vi den endelige tur. Vi printede et kort ud og tegnede store prikker ved højdepunkterne og små prikker for resten. Så kiggede vi derefter på, hvad der lå på vejen eller måske kun var en lille omvej. En del ruter måtte søges frem via GPS, for selvom det lå tæt på kortet, så kunne ruten godt være lang på grund af bjerge eller andet.

Vi havde dermed en vanvittig god tur med utrolig mange gode oplevelser på kun 3 uger. Så ruten var lang, men der var virkelig mange stop, så man ikke sad i bilen i alt for lang tid af gangen.

På de markerede punkter kan man trykke hvis man ønsker at se et billede af det.

Fakta:

Varighed: 20 dage

Antal lande: 13

Antal kørte km.: 6520 km.

Bil: Volkswagen Polo, fra 2015

*Økonomi: 17.500 kr. pr. person. Vi havde dog opsamlet en gratis overnatning via Hotels.com. Vi brugte yderligere ca. 1000 kr. på mærker til ruden, førstehjælpstaske og andet til at opfylde lovkravene. Til gengæld boede vi oftest på hoteller med rimelig høj standard, der kunne man sagtens have sparet nogle tusinde kroner, hvis man ikke er kræsen eller synes den slags bare er spild af penge.

Man kan jo tage udpluk fra ruten som det bedst passer til behov og interesse.

*Dette er prisen 2019.

Højdepunkter:

Vi vil dog alligevel anbefale naturelskere at komme omkring Dolomitterne, da det er noget af det smukkeste vi har set i Europa. Her kan man også se mange andre flotte steder som f.eks. Lago Di Braies (sø) og en masse bjerge i samme område.

Schweiz var også betagende smuk – men en del dyrere end de andre lande. Kroatien var bestemt også et højdepunkt for os.

Vi havde været på Rømø sammen med min familie og vores tur startede derfor dér. Vi var blevet advaret om at der ville være rigtig mange biler på vej ned igennem Europa, men der var ret mennesketomt og ingen kø den vej vi kørte. Måske var det held, måske er der mindre trafik fra denne side af Danmark?

Rute: 

Rømø, Danmark

Schwerelos, Harburger Schloßstraße 22, Hamburg, Tyskland – Rollercoaster Restaurant

Cube Houses, Overblaak 70, Rotterdam, Holland

(Kan evt. byttes med Amsterdam)

Brügge, Belgien

(Kan evt. byttes med Bruxelles)

Paris, Frankrig

Colmar + Egusheim, Frankring (hyggelige byer med storke på tagene)

Lauterbrunnen, Schweiz (smuk lille by i en lille dal med smukt vandfald)

Frokost ved Interlaken

Gelmerbahn Funicular (Handegg), Guttannen, Schweiz

Lake Lungern, Schweiz

Fräkigaudi Sommer – Rodelbahn, Hergiswil, Schweiz

Luzern, Schweiz (Businesshotel Lux)

Klausen Pass, Spiringen, Schweiz (flot rute)

Liechtenstein (Hotel Meierhof)

Neuschwanstein Slot, Neuschwansteinstraße, Schwangau, Tyskland

  • Pöllatfall (vandfald)

Eibsee, Grainau, Tyskland

Appart- und Wellnesshotel Charlotte, Østrig (kun overnatning)

Dolomitterne:

Dolomiti Lodge Villa Gaia (2 nætter)

Ville også gerne have set Lago di Braies (Prags Sø), men området var afspærret pga. for mange besøgende.

Lake Jasna, Kranjska Gora, Slovenien

Bled Lake + Bled Castle, Slovenien

Vintgar Gorge, Zgornje Gorje, Slovenien (kløft med flod + vandfald)

Rijeka, Kroatien (bare overnatning og spisning)

D-Resort Šibenik, Kroatien – Dyrt men lækkert hotel

Krka Nationalpark, Lozovac, Kroatien (område med smuk natur og smukke vandfald – her må man også bade)

Plitvice National Park, Zadar, Kroatien (område med smuk natur og smukke vandfald)

Wien, Østrig

Bratislava, Slovakiet

Prag, Tjekkiet

  • Det dansene hus
  • Jumilee/Jerusalem Synagogue
  • Karlsbroen
  • Den gamle bydel + Prags astronomiske ur

Saxon Switzerland National park

Berlin, Tyskland

  • Berlinmuren
  • Brandenburger Tor
  • Mindesmærke for Europas myrdede jøder

Crooked Forest, Polen

Stettin, Polen

Derefter hjem til Østervej i Glostrup på Sjælland.