Påskeøen og Fransk Polynesien

Påskeøen og Fransk Polynesien

5. marts 2019 0 Af Nadia Hansen

Ønskeøen

Absolut højdepunkt for os på jordomrejsen var, at vi skulle til Påskeøen. Det er et af de steder der både er langt væk og dyrt at tage til. Vejrudsigten skrev, at det ville regne den første dag, hvilket vi synes var lidt ærgerligt, men vi havde endnu ingen idé om hvor ærgerligt det faktisk ville blive.   Efter morgenmaden blev der i højtaleren meddelt, at vi desværre ikke kunne komme i land eftersom at der var for høje bølger. De fleste havde som os glædet sig ekstra meget til Påskeøen og stemningen ombord var lidt stille og flere sad og kiggede modløse ud i luften. Vi besluttede at gå rundt på skibet, så vi både kunne se Påskeøen, mens vi fik gået nogle skridt. Et andet dansk par gjorde det samme og vi faldt i snak med dem. De hed Preben og Ulla. De er utrolig søde og nemme at tale med, hvilket gjorde at vi endte med at tale i over 1,5 time. De er nogle skønne og positive mennesker. Allerede mens vi gik rundt på skibet var det stoppet med at regne og vejret var dejligt. Den næste dag var vejret også skønt og vi følte os sikre på, at vi ville komme i land. De valgte at sejle til en anden havn, som stadig skulle være åben, desværre kunne det stadig ikke lade sig gøre at komme i land, så vi var slemt skuffede. Det var næsten tirreende at være så tæt på. Vi kunne se nogle af hovederne på Påskeøen fra skibet og alle ombord kiggede længselsfuldt efter øen som endda så mere spændende og eksotisk ud end jeg havde forestillet mig. Vandet var helt koboltblå og turkis nær stranden hvor der var en række af hovederne. Bagved så vi nogle heste løbe forbi i sandet og rundt i alt det grønne. Det er helt tydeligt at det er et specielt sted og drømmen om at komme til Påskeøen er blevet større end nogensinde. Vi var virkelig skuffede og mindede os selv om, at det jo i den grad er et “velstandsproblem”.Vi fik at vide, at det er meget almindeligt at man ikke kan komme i land på Påskeøen fra skib og synes det er trist vi ikke var blevet advaret om det. Vi havde selvfølgelig stadig taget afsted, men vi havde været bedre forberedt på skuffelsen. Men det var svært at forblive bitter, da vejret var helt perfekt og udsigten til øen var som et postkort. Vi havde jo stadig ferie og kunne ligge ved poolen. Vi fik en is, slappede af og blev enige om, at vi jo har det meget godt. Påskeøen er for os blevet til ønskeøen og jeg håber vi en dag kan komme dertil (med fly).

Pitcairn

Pitcairn var en eventyrlig smuk ø som skibet sejlede rundt om flere gange. Øen havde en masse forskellige farver og var betagende smuk. Det var egentlig lidt sådan jeg forestillede mig Ønskeøen fra Peter Pan ville se ud, hvis den fandtes i virkeligheden. Vi fik dog fortalt en masse historier om øen både om de første der kom der til og deres efterkommere, hvoraf næsten halvdelen af den mandlige befolkning er blevet dømt for overgreb, hvilket jo på ingen måde minder om et eventyr.

Pitstop

En af passagerne på skibet var desværre blevet meget syg. Skibet stoppede derfor ved en atol, som var flat land der dannede en kæmpestor cirkel. Den syge blev sejlet til øen, hvor et lille fly landede for at flyve pågældende til et hospital på Tahiti. Vi kunne fra skibet både se køretøjer, mennesker og en del hunde, hvilket virkede underligt når man kiggede på udformningen og størrelsen af deres “land” som vel og mærke lå midt ude i ingenting. På trods af stoppet undervejs ankom vi til den planlagte tid i Mo’orea.

Mo’orea – På tur med Preben og Ulla

Vi er ret pjattede med tropiske øer og Mo’orea er nu blevet én af dem vi også er pjattede med. Under morgenmaden spurgte Preben og Ulla om vi skulle tage på tur sammen og det ville vi selvfølgelig meget gerne. Da vi kom i land, fandt vi hurtig en tur som tog hele øen rundt og stoppede ved flere udsigter. Øen var simpelthen så smuk, med fantastiske grønne bjerge og en flora som jeg aldrig har oplevet før. Mange af de smukke og specielle blomster havde jeg set før i botaniske haver, men her var de over det hele og voksede vildt. Min farmor er vild med planter og har en masse smukke stueplanter – som her på øen voksede vildt og ofte i en meget forstørret udgave. Næsten alle træerne var fulde af frugter eller blomster og der var ikke mange kvadratmeter på øen som ikke var bevokset af planter. Efter turen blev vi sat af ved nogle butikker, hvor vi købte lidt småting og drikkevarer, hvorefter vi gik ned til vandet. Vi lagde os alle 4 i skyggen af nogle palmer og skiftedes til at holde øje med tingene og dyppe os i vandet. Rasmus og jeg lejede en kajak og Preben og Ulla sagde at det var intet problem at holde øje med vores ting og forsikrede os om, at det passede dem fint at ligge og slappe lidt af imens og at de ville følges med os tilbage til skibet. Rasmus og jeg har fra tidligere kajakture erfaret, at det er bedst hvis jeg bare sidder foran og tager billeder mens Rasmus knokler med at padle os frem (læs evt. om vores romantiske kajaktur på Maldiverne). Vi sejlede ud til en endnu mindre ø og udsigten undervejs var helt ubeskrivelig. Vandets blå farve og klarhed var ikke til at blive træt af og hvide elegante fugle fløj i par over de grønne bjerge. Det både lignede og føltes som paradis. Rasmus bryder sig ikke om at være i nærheden af fisk, så en ekstra bonus var, at man fra kajakken kunne se marinelivet helt klart under os. Nogle af korallerne var helt blå og lilla og der var en masse fisk. Om aftenen da vi var i teater var det hele stadig i eksotisk ø-stil med hula-piger der var dygtige til at vrikke hurtigt med hofterne.

Tahiti og den sorte strand

På Tahiti ville vi gerne til en af de sorte strande. Turene fra skibet var både dyre og kun med et kort stop forbi stranden (30 min) og taxaerne kostede ca. 40-45 dollars hver vej. Vi synes det var lidt dyrt for at tage på stranden og startede derfor med, at gå lidt rundt i byen. Der var meget frodigt, men ikke i samme grad som på Mo’orea og der var meget mere by. Jeg shoppede lidt tøj og vi kiggede også lidt på markederne, som var fulde af eksotiske frugter, flettede kurve og sorte perler. Både på Mo’ora og Tahiti (Fransk Polynesien) har mange af kvinderne meget langt mørkt hår og de har ofte en blomsterkrans på hovedet eller en blomst bag øret. Alt efter hvilket øre blomsten sidder bag, viser om de er i et forhold (venstre øre) eller om de er ledige (højre øre). Da vi gik tilbage til turistinformationen blev vi fortalt hvor og hvilken af de lokale busser vi kunne tage, til den sorte strand. Det passede perfekt, bussen kørte lige efter vi havde sat os ind og kostede kun 2,5 dollars pr. person hver vej. Stranden var flot og vandet var faktisk helt klart, selvom sandet var sort, hvilket overraskede os lidt. Efter nogle timer på stranden gik vi tilbage til vejen hvor bussen kom knap 2 minutter efter med en chauffør med et kæmpestort smil. Døren stod åben mens vi kørte og chaufføren kørte i bare fødder. Vi sluttede dagen på en hyggelig café hvor vi spiste kage og brugte WiFi til at hente lidt flere podcast.

Rarotonga – Smukt og simpelt paradis

Vi havde ikke været mange timer på Rarotonga før Rasmus sagde “det her, er allerede en af mine ynglingsøer”. Øen er simpel på den måde, at der er én hovedvej som er langs vandet hele vejen rundt og der er derfor kun 2 busruter som blot hedder “clockwise” og “anti-clockwise”. Der er planlagte stop undervejs, men ellers er det meget simpelt, mange siger blot til når de vil af og man kan bare vinke til bussen langs vejen, når man vil på. Allerede da vi kom i land snakkede vi med en meget sød og informativ dame ved turistinformationen og lige bag hende kunne vi stige på bussen. Vi købte en dagsbillet til bussen så vi kunne få glæde af, hvor simpelt det var at hoppe af og på bussen som vi havde lyst til. Endnu engang var floraen frodig overalt på øen som på Mo’orea. Ind af busdøren (som åbenbart altid står åben under kørsel) kom der mange forskellige dejlige dufte fra planter og blomster. Alle 3 øer havde også det til fælles at høns og hunde løber frit rundt. Hundene ser velnæret og glade ud og vi så på stranden nogle stykker hoppe rundt i vandet og forsøge at fange de små fisk. Det hele er meget meget idyllisk og man føler sig tryg. Vores første stop var ved en dejlig strand hvor vi igen lejede en kajak til at sejle rundt i lagunen mellem nogle af de mindre øer. Udsigten var igen helt fantastisk og minder mig lidt om en lotto-reklame. Det er da bestemt også et sted jeg ville flyve til med hele familien og svigerfamilien hvis jeg havde haft penge nok. Jeg ville så gerne kunne vise og opleve så skønt et sted med dem jeg holder af og er virkelig taknemmelig for, at kunne opleve det sammen med Rasmus. Undervejs på kajakturen fik vi øje på en havskildpadde og på trods af, at vandet ikke var dybt og vi var lige over den var den helt rolig og vi havde derfor god tid til at betragte dens langsomme, men elegante bevægelser og stikke kameraet i vandet og tage et par billeder og videoer. Den mest almindelige tur fra skibet, var at tage på tur i en båd med glasbund og alle bådene var forhåndsbooket af rederiet. Turene kostede 130 dollars pr. person. En af dem der havde været på bådtur fortalte, at han hørte der var en havskildpadde, men de sad tæt sammen på båden og at den hurtigt var væk, så han nåede desværre kun, at se skyggen af den. Vi havde kun givet 20 dollars for 1,5 time for os begge for vores kajak, så vi følte os selvfølgelig esktra heldige. Da vi havde afleveret kajakken, tog vi bussen videre og da vi så en gynge fra en palme nær stranden bad vi om at hoppe af bussen, hvor vi legede barnlig på gyngen. Stranden var skøn og der var en masse palmer der svajede ud mod vandet . Vi gik langs vejen mens vi ventede på at næste bus skulle komme, men så et reklameskilt for et smukt hotel med en lækker pool og besluttede at der ville vi gerne spise frokost. Maden var super lækker og udsigten var endnu bedre end på reklamebilledet ved vejen. Næste og sidste stop var ved et smukt resort hvor vi godt måtte gå frit rundt, vi både lånte deres solstole på stranden mens jeg snorklede og deres bad efterfølgende hvor der både var balsam og sæbe. Det var en perfekt dag.